Kan du også regne den ud? Så læs videre her..
Revida Revison søger endnu en Revisor
Er du i gang med din HD(R), eller har du afsluttet den inden for de sidste par år?
Så kunne det være vi skulle tage en snak om, hvordan REVIDA REVISION kan bidrage til din karriere og ønsker for fremtiden.
Om stillingen
Som revisor hos REVIDA REVISION vil du få en bred vifte af opgaver.
Vi kan godt lide, når medarbejderne er motiverede og vil meget gerne bidrage hertil. Derfor vil vi forsøge at tilpasse dine arbejdsopgaver i overensstemmelse med dit erfaringsniveau og din faglige interesse.
Vi forestiller os, at du skal varetage følgende opgaver:
- Selvstændig kundeportefølje og direkte kundekontakt
- Medansvar i gennemførsel af revision, gennemgang, diverse erklærings- og revisionsopgaver
- Regnskabsudarbejdelse
- Skattemæssige opgørelser for selskaber, personlige virksomheder og hovedaktionærer
- Rådgivning inden for regnskab, revision, skat og moms – tilpasset dit erfaringsniveau
- Vidensdeling med kollegaer
Du bliver en del af en virksomhed med 15 kollegaer, som arbejder indenfor bogføring, regnskab, skat, revision og øvrige forhold for kunderne.
Det er vigtigt for os, at det er rart at komme på arbejde og du bliver en del af et kontor, hvor vi har et godt kollegialt fællesskab og hvor smil, grin og lidt revisorhumor er en del af hverdagen.
Vores kunder spænder bredt over mange forskellige brancher og størrelser, men størstedelen af kundesegmentet udgøres af SMV-virksomheder. Derfor er det essentielt, at du trives med at arbejde med forskelligartede opgaver.
Om dig
Du arbejder struktureret og trives med at tage personligt ansvar for dine ting. Du har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrager med positiv energi. Du trives med at tale med kunder og har en forståelse for forskelligheder. Du må gerne være initiativrig og så skal du synes det er fedt, at vi snart arbejder fuldt digitalt.
- Du har 3-7 års erfaring
- Du er i gang med din HD(R) eller har afsluttet den inden for de sidste par år
- Du har erfaring fra et mindre revisionshus
- Du har erfaring med E-conomic eller CaseWare
Det er en fordel, hvis du har erfaring med egen kundeportefølje og direkte kundekontakt, men ikke et krav. Det er til gengæld et krav, at du har lyst til kundekontakt og til at yde en god service.
Vi sidder i et storkontor, hvorfor du skal trives i dette. Vi har respekt for hinandens arbejdsmiljø og godt humør, en uformel omgangstone og faglig sparring er nøgleord.
Det er en klar fordel, hvis du kan lide at tale om tal. Både dem i regnskaberne, men også weekendens sportsresultater.
Vi tilbyder
Med en karriere hos REVIDA REVISION udvikler du dig, mens vi skaber resultater sammen. Vi tror på, at udvikling gennem ansvar er nøglen til et meningsfyldt arbejdsliv. Selvom vi er i revisorbranchen, kan vi godt lide familieliv og fritid. Hos os kan du kombinere et spændende arbejdsliv med tid og overskud til rent faktisk at have et liv.
Vi kvitterer med en attraktiv lønpakke med overtidsbetaling, forsikrings- og pensionsordning, fleksible personalegoder, individuel tilpasset uddannelsesstøtte og gode snacks.
Interesseret?
Vi holder samtaler løbende, send derfor din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Relationsansvarlig for HR og Kommunikation Julie Vorborg på jv@revida.dk eller 91894554.
Vil du også være med på REVIDA REVISION-holdet, så send dit CV og din ansøgning til os allerede i dag.
Det kan du gøre ved at trykke lige her.
Ansøgningsfrist:
Vi søger løbende revisorer.