Download og betingelser
Tryk på filerne nedenfor for at hente filer ned på din egen computer, der gør det nemmer at holde styr på tallene.
Forretningsbetingelser
Nærværende forretningsbetingelser er gældende for enhver ydelse, uanset karakter og omfang, fra Revida Revision, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Nærværende forretningsbetingelser gælder, uanset om aftalen er indgået via e-mail, sms, telefon, eller på anden vis.
Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse, udbudsmateriale eller i kundens indkøbsbetingelser, er ikke bindende for Revida Revision, medmindre Revida Revision udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene, herunder at disse indebærer en fravigelse af nærværende forretningsbetingelser.
Tilbud er bindende for Revida Revision i 14 dage fra tilbuddets dato at regne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet.
Opgavens afgrænsning og udførelse
Revida Revision forpligter sig til at levere en kvalificeret ydelse til aftalt tid og i aftalt omfang. Medmindre andet er anført i aftalebrevet, er alle datoer, som Revida Revision har angivet, alene skønsmæssige. Revida Revisions ydelser er beskrevet i aftalebrevet.
Stemmer Revida Revisions ordrebekræftelse/aftalebrev ikke overens med kundens bestilling, skal kunden straks reklamere. I modsat fald vil kunden være bundet af ordrebekræftelsens/ aftalebrevets indhold.
Såfremt Revida Revision udfører andet arbejde for kunden end det, som specifikt er anført i aftalebrevet, er Revida Revision berettiget til særskilt honorar for dette arbejde.
Revida Revision opbevarer egne arbejdspapirer, elektronisk materiale og dokumentation for opgavens udførelse i 5 år. Kundens originale dokumenter tilbageleveres senest ved opgavens afslutning, hvorefter Revida Revision ikke har ansvar for opbevaring mv. Det er kundens ansvar at hente originale dokumenter og materiale ved opgavens afslutning.
Kvalitetskontrol
Revida Revision er medlem af FSR danske revisorer, som stiller krav til revisionsvirksomhedernes etiske og kvalitetsmæssige standard. Revida Revision er desuden omfattet af den danske revisorlovgivnings og FSR danske revisorers regler om klageadgang over revisorer.
Revida Revision er omfattet af Revisortilsynets kontrol og overholder de til enhver tid gældende standarder for vores arbejde samt krav til revisorers efteruddannelse.
Tavshedspligt
Alle medarbejdere i Revida Revision er omfattet af tavshedspligt, således at enhver oplysning, som Revida Revision modtager i forbindelse med løsning af en opgave, bliver anset som fortrolig. Tavshedspligten kan, uanset bestemmelserne i revisorloven, ikke gøres gældende til forhold der omfattes af hvidvask og terrorfinansiering. I disse tilfælde er Revida Revision forpligtet til at underrette relevante myndigheder om evt. mistænkelige forhold. Der henvises i øvrigt til afsnittet ”Undersøgelses- og underretningspligt”.
Elektronisk kommunikation
Parterne er indforstået med, at elektronisk kommunikation kan være usikker, og at oplysninger og data kan blive ødelagt, og at meddelelser og informationer kan komme til uvedkommendes kendskab. Revida Revision er ikke ansvarlig for tab eller skade, der måtte opstå som følge af anvendelse af elektroniske data, internet, programmer o.l.
Interessekonflikter
Revida Revision yder ikke rådgivning i sager, hvor Revida Revision eller dets medarbejdere har særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Revida Revision yder Heller ikke rådgivning i sager, hvor Revida Revision eller dets medarbejdere samtidig rådgiver eller, tidligere i samme sag, har rådgivet andre, der har en sådan interesse.
Såfremt der måtte opstå en sådanne interessekonflikt eller en sådanne interessekonflikt kommer til Revida Revisions kendskab efter aftalens indgåelse, vil Revida Revision snarest muligt gøre kunden bekendt med forholdet og opsige aftalen. En sådan opsigelse sker uden ansvar for Revida Revision.
Honorarberegning og betaling
Honorar for udført arbejde beregnes normalt på baggrund af medgået tid og de til enhver tid fastsatte timesatser for partnere og medarbejdere, der har udført opgaven. Med mindre der er aftalt et fast honorar, er Revida Revisions angivelse af honoraret udtryk for et skøn. Såfremt Revida Revision har angivet et honorar ved aftaleindgåelsen, så bygger det på de forudsætninger, som parterne har angivet i aftalebrevet. Det følger heraf, at selv om der er aftalt et fast honorar for ydelsen, er Revida Revision berettiget til i følgende situationer at foretage korrektioner af det beregnede honorar:
a) Forudsætningerne for levering af ydelsen er ændret.
b) Forudsætningerne var ikke korrekte eller fuldstændige.
c) Omstændighederne jf. a) og b) kan tilskrives kunden eller forhold, som kunden er ansvarlig for.
Opgaverelaterede omkostninger og udlæg refunderes af kunden.
Der faktureres normalt efter opgavens afslutning. Ved større opgaver og ved opgaver, der tidsmæssigt strækker sig over en længere periode, faktureres der løbende for det udførte arbejde.
Betalingsbetingelser er 14 dage netto. Fakturering sker som udgangspunkt elektronisk via e mail.
Ved overskridelse af betalingsfristen svarer kunden rente svarende til 1,5 % pr. påbegyndt kalendermåned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato, indtil beløbet krediteres Revida Revisions konto i Revida Revisions pengeinstitut.
Kunden er ikke berettiget til at foretage modregning i honoraret, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling pga. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete ydelse eller noget andet krav. Revida Revision er berettiget til at fastsætte kreditmaksimum for kunden, der på ethvert tidspunkt ensidigt kan ændres eller ophæves af Revida Revision.
Ansvarsbegrænsning
Konstaterer kunden fejl og mangler ved ydelsen, skal kunden straks skriftligt reklamere til Revida Revision med specifikation af de mangler, der gøres gældende.
Revida Revision er ansvarlig for det udførte arbejde i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, men med følgende begrænsninger:
Revida Revision påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel eller benytter den af Revida Revisions leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre Revida Revisions forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som Revida Revision med rimelighed måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter samt krav mod Revida Revision som følge af kundens misligholdelse af aftalen.
Revida Revision er ikke ansvarlig for indhold af mundtlige rapporteringer eller udkast til ydelser, som efterfølgende bliver erstattet af færdiggjorte ydelser.
Revida Revisions ansvar omfatter ikke forhold, som ikke kunne forudses på tidspunktet for arbejdets udførelse/aftalebrevets indgåelse.
Revida Revisions ansvar for rådgivningsydelser er beløbsmæssigt begrænset til tre gange det honorar (ekskl. moms), som kunden har betalt for den pågældende ydelse.
Såfremt kunden ikke har betalt for den pågældende ydelse, kan der ikke rettes noget krav mod Revida Revision.
Revida Revision er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader eller andet økonomisk konsekvenstab, herunder blandt andet tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste, driftstab eller tab af data. Revida Revision kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som et resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end Revida Revision.
Fortrolighed
Parterne er forpligtet til at behandle alt materiale og alle oplysninger herunder konklusionen på den leverede ydelse fortroligt.
Revida Revision eller vores aftalepart må ikke offentligt omtale hinanden eller ydelsen uden den anden parts forudgående skriftlige aftale. Inden offentliggørelse af dokumenter, rapporter eller lignende, der bærer vores firmanavn, skal offentliggørelsen godkendes af Revida Revision
Bestemmelsen om fortrolighed finder ikke anvendelse på materiale og oplysninger mv., som er oplyst i medfør af et lovmæssigt krav, en dom, en kendelse eller lignende.
Hvidvaskregler og databeskyttelse
I henhold til hvidvasklovgivningen skal Revida Revision oplyse om de regler, der gælder for behandling af personoplysninger. Revida Revision skal bl.a. indhente identitets og kontroloplysninger samt sikre nødvendig legitimation ved etablering af kundeforholdet. Ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering vil vi indhente dokumenter og registreringer vedrørende foretagne yderligere undersøgelser.
De oplysninger, Revida Revision har indhentet, vil i fælles interesse blive opbevaret så længe, Revida Revision vurderer at have behov for det, dog iht. lovgivning minimum 5 år. Ved ophør af engagementet, vil oplysningerne normalt blive slettet efter 5 år. Kunden har mulighed for at bede om indsigt i de registrerede oplysninger, og kunden har ret til at få korrigeret eventuelle fejlagtige oplysninger.
Identitetsoplysninger
Revida Revision er i henhold til hvidvaskloven forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om kundens identitet.
Revida Revision videregiver ikke personoplysninger til tredjemand uden kundens godkendelse. Revida Revision kan været forpligtet til at videregive oplysninger om kundeforholdet mv. til SØIK.
Undersøgelses- og underretningspligt
Revida Revision er underlagt en undersøgelses- og underretningspligt vedrørende kundens transaktioner, midler eller aktiviteter, hvor Revida Revision har mistanke om eller rimelig grund til at mene, at transaktioner, midler eller aktiviteter har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det gælder eksempelvis komplekse eller usædvanligt store transaktioner og transaktionsmønstre set i forhold til kunden samt transaktioner, der har forbindelse til lande eller territorier, hvor risikoen for tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme antages at være forøget. I de tilfælde hvor en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes, er Revida Revision forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet (SØIK).
Persondata
I forbindelse med den aftalte ydelse, vil Revida Revision indsamle og behandle persondata i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, herunder databeskyttelsesloven og EU’s generelle forordning om databeskyttelse.
Revida Revision er dataansvarlig for de persondata, der indsamles om kunden for at opfylde krav i eksempelvis bogførings- og hvidvaskloven, og i forbindelse med personoplysninger, som måtte opstå i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Omhandler den aftalte ydelse erklæringsarbejde omfattet af revisorloven (eksempelvis revision, udvidet gennemgang, review og assistance med opstilling), herunder eksempelvis erklæringsarbejde med opstilling af regnskaber og skattemæssige opgørelser og digitale indberetninger, vil Revida Revision være dataansvarlig for de persondata, der indsamles i denne forbindelse.
Er der aftalt rådgivning inden for eksempelvis budgettering, finansiering, køb/salg af virksomhed, generationsskifte, rekonstruktioner og konkurs, valg af virksomhedsform, iværksætteri og virksomhed i udlandet, vil Revida Revision også være dataansvarlig for de persondata, som indsamles.
Lovvalg og værneting
Revida Revisions ydelser og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af aftalebrevet og/eller disse forretningsbetingelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole og med Retten ved Revida Revisions kontor som aftalt værneting.
Skal vi arbejde sammen
Vi sidder klar med gode råd og løsninger, der hjælper din virksomhed videre.