Hjælp til årsregnskab
Årsregnskabet giver din virksomhed et økonomisk statusbillede og skal udarbejdes én gang om året. Hos Revida sætter vi ære i at hjælpe vores kunder med at skabe overblik over virksomhedens økonomi. Det gør vi solidt og kyndigt på baggrund af flere årtiers erfaring, som sikrer professionel udførelse af årsregnskabet.
Det kan være en jungle at kende til alle de krav som skal opfyldes til en årsrapport. Vores revisorer skaber gennemsigtighed og kommunikerer i øjenhøjde med dig. Når vi udarbejder et årsregnskab for dig, hjælper vi også med at danne baggrund for de beslutninger som enten skal træffes på den korte- eller langsigtede bane.
Vi hjælper med dit årsregnskab
3 årsager til hvorfor Revida er din samarbejdspartner
- Deadlines og aftaler bliver overholdt hver gang
- Vi er nærværende og står 100% til rådig for din virksomhed
- Kompetenceniveauet er højt og bredt, hvorfor vi har mulighed for at rådgive og sparre udover det sædvanlige
Hvad er et årsregnskab?
Den omfattende rapport er en redegørelse for virksomhedens aktiviteter og har til formål at skabe et retvisende billede af selskabets økonomiske formåen. Virksomhedens pengestrømme, indtægter, udgifter, moms, befordringer, kapital med mere, er alt sammen noget man får overblik over når der udarbejdes årsregnskab.
Drives virksomheden som selskabsform ApS (anpartsselskab) eller A/S (aktieselskab), skal der udarbejdes regnskab efter reglerne i regnskabsloven som reguleres og administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejer du derimod en enkeltmandsvirksomhed, har du kun pligt til at udarbejde et skatteregnskab.
Dit årsregnskab dannes på baggrund af den bogføring du eller din bogholder har udført i løbet af regnskabsåret. Opgaven kan være ekstremt tidskrævende og det er altid vigtigt at denne opgave bliver udført korrekt da disse tal vises i årsrapporten. Vi tilbyder også hjælp til bogføring hvis dette ikke er din største spidskompetence.
Vi får hjælp til årsregnskabet
– og mange andre ting. Revida Revision får min varmeste anbefaling.
De er top professionelle og man får ikke hurtigere og bedre service andre steder. Alt er udarbejdet så det er til at forstå, selvom man ikke er revisor.
Klinik Vipp – Zascha