Drømmer du om at bliver revisor?

Vi søger hos REVIDA REVISION en revisorelev, som har lyst til at være en del af vores spændende udvikling, og som er klar på en stejl læringskurve.

Er du ved at afslutte HHX eller Finansøkonom, og er du klar til næste skridt? Så er vi klar til at tage det med dig.
Vi vil gøre alt for, at du får de bedste forudsætninger, for at komme succesfuldt gennem din revisoruddannelse. Til gengæld forventer vi, at du er interesseret i at lære, er engageret i dit arbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen
Som Revisorelev hos REVIDA REVISION vil du i løbet af din uddannelse beskæftige dig med en bred vifte af opgaver, som udvikler sig i takt med, at du udvikler dig.
Vi kan godt lide motiverede medarbejdere og vil meget gerne bidrage hertil. Derfor vil vi løbende gennem hele uddannelsen, sammen med dig, evaluere og evt. justere.

Du vil som elev komme til at beskæftige dig med følgende opgaver:

  • Bogføring
  • Momsopgørelse og indberetning
  • Afstemning og klargøring af regnskabsmateriale i forbindelse med årsafslutning
  • Revision og regnskabsopgaver for en række mindre kunder
  • Lettere rapportering
  • Lønningsregnskab og indberetning

Du bliver en del af et kontor med 12 kollegaer, fordelt på et kontor i Asnæs og i Holbæk, hvor vi prioriterer kollegialt fællesskab og smil og grin skal være en del af hverdagen.

Om dig
Du er en holdspiller der arbejder struktureret og har mod på at udfordre dig selv, men heller aldrig bange for at bede om hjælp og sparring.

  • Du har færdiggjort en HHX- eller Finansøkonomuddannelse for nylig, eller færdiggør den i sommeren 2024
  • Du kan lide at blive udfordret og har lyst til at udvikle dig
  • Du har en god forståelse for tal og data
  • Du har en detaljeorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Du er klar til at starte HD i efteråret 2025 eller måske før, alt efter hvad du foretrækker

Vi tilbyder
Med en karriere hos REVIDA REVISION udvikler du dig, mens vi skaber resultater sammen. Vi tror på, at udvikling gennem ansvar er nøglen til et meningsfyldt arbejdsliv. Selvom vi er i revisorbranchen, kan vi godt lide familieliv og fritid. Hos os kan du kombinere et spændende arbejdsliv med tid og overskud til rent faktisk at have et liv.

Vi har det fedt, men kan også have hårde dage. Til gengæld kvitterer vi med en attraktiv lønpakke, forsikrings- og pensionsordning, fleksible personalegoder, fleksible arbejdstider, individuel tilpasset uddannelsesstøtte m.v.

Interesseret?

Vi holder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet det rette match.
Send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest 15. april 2024. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte revisor og partner Carina Berg CB@revida.dk. Vil du også være med på REVIDA REVISION-holdet, så send dit CV og din ansøgning til os allerede i dag.

Ansøgningsfrist:

  1. april 2024

Ansættelse:

  1. september 2024 på vores kontor i Holbæk